Rideangst

Jeg har hjulpet en del kunder gennem rideangst og alle forløb er individuelle og tilpasses til dig og din hest.

Der er dog en række fællesnævnere som næsten alle kommer igennem.

  • Accept – angst er en følelse ligesom alle andre følelser. Den er ikke behagelig, men det er en helt normal og ganske ufarlig følelse. Der er IKKE noget i vejen med dig når du oplever denne følelse, men det er et signal fra din hjerne som tror du er i fare og ønsker at passe på dig.

 

  • Vejrtrækning – et af de bedste midler til at få angst ud af kroppen er ved at trække vejret dybt. Det kan synes umuligt i selve situationen hvor du bliver angst og derfor træner vi det i første omgang i et trygt miljø, så din krop lærer at genkende hvordan det føles når du trækker vejret dybt og er afslappet. Senere vil det være nemmere for dig at tage denne følelse med når du sidder på hesten.

 

  • Det mentale fokus – hvor er dit fokus når du rider, fokuserer du på alt det som er angst provokerende eller på alt det som går godt, naturen som er smuk, nydelsen af at sidde på hestens varme ryg. Din hjerne kan kun holde fokus på 1 ting ad gangen, så det er vigtigt at du vælger hvad du ønsker at fokusere på.

 

  • Kropsbevidsthedstræning – du vil få øvelser som hjælper dig med at øge din kropsbevidsthed og afspænde de dele af kroppen som oftest bliver spændt i en angst fremkaldende situation.

 

Sessionen foregår som en blanding af bodyawareness øvelser og intuitiv coaching.

Jeg er uddannet hestetræningskonsulent og har gennem de sidste 5 år været på utallige kurser indenfor kommunikation & bodyawareness hos Maja Caspersen og Noora Ehnquist.